top of page

Skal du med på traume-retreat 10.-12. januar 2025?

Skyd det nye år igang med en weekend med fokus på traumeregulering, indre ro og personlig styrke.


Dette retreat er for dig, der gerne vil finde dybere ind i dig selv og de traumer, der udløser/har udløst dine overspisninger og  for dig, der drømmer om at skabe større indre ro.

Overspisning handler meget forsimplet om overtilpasning. Overtilpasning er en traumerespons. Derfor skal vi have kigget på dine traumer og din tilpasningsadfærd og sammen opdage den adfærd, du udspiller i sociale relationer. Dette retreat er netop perfekt til det, fordi du skal være sammen med andre mennesker (men også har mulighed for at tage pauser, hvis det hele bliver for meget). Du kan derfor øve dig MENS vi arbejder med det, og rammerne er skabt til præcis dette formål. 

 

Nyd udsigten

Indhold
 

Overspisning kommer af traumer. Subtile traumer der udspiller sig igen og igen dagligt i alle dine sociale relationer og i din relation til dig selv - omend du kan se det eller ej. 


Derfor har jeg lavet dette retreat, for at du i trygge omgivelser, kan arbejde dybt med dig selv - både din relation til dig selv, men også din relation til andre.

I mit mangeårige arbejde med overspisning, har jeg erfaret, at selvom der er mange årsager til overspisning, er det i stor grad de sammen mekanismer hos mennesker, der træder ind, som et forsvar mod det omsorgssvigt, der har fundet sted i barndommen. Selve omsorgssvigtet er ikke nødvendigvis så relevant, og det handler ikke så meget om at finde skyld. Det handler derimod om at finde de forsvarsmekanismer, vi tidligt tillærer os, når vi møder omsorgssvigt. Med andre ord handler det om en beskyttelsesmekanisme vi opbygger, mod det traume vi udsættes for.
Det er helt normalt og naturligt, at vi mennesker gør det (alle mennesker har traumer). Og det er jo en overlevelsesmekanisme, der har hjulpet os på et givent tidspunkt. 

Vi kan ikke altid tænke os ud af traumer. Vi er nødt til at mærke de følelser, der er forbundet med traumerne og lære at håndtere dem og de forsvarsmekanismer, vi har stillet op, for at komme det til livs. 

Og det er netop dét, vi skal på dette retreat. Vi skal mærke! Mærke os selv, vores følelser, vores længsler, vores behov, og regulere vores traumer. 

 

Fordi vi er sammen, kan vi øve os på og med hinanden i et forum, hvor alle er i samme båd. 

Du vil blive udfordret uanset hvilket "niveau" af din personlige udviklingsproces, du er igang med. Du er velkommen uanset om du er nybegynder eller længere i din proces. 

Mærk efter, om dette kalder på dig og om det mærkes som noget, netop du har brug for at starte dit 2025 med.
 

Sådan forløber det

 

Retreatet vil være bygget op således, at du fredag, når du ankommer vil få tid til indkvartering, hvorefter vi vil gå igang med undervisning og øvelser. Der vil være både fagligt indhold inden og efter aftensmaden. 
 

Temaet fredag vil være traumer, som har resulteret i manglende grænsesætning.
Du lærer at mærke dine grænser - også på et dybere plan og du er i oplagte omgivelser til at øve og mærke dine egne grænser. Der vil være et stort fokus på at MÆRKE og lidt mindre fokus på at TÆNKE - vel vidende at de to ting hænger uløseligt sammen.

 

Fredag aften afsluttes med stearinlys, hygge og varme drikke - samt der vil være mulighed for at trække sig til eget værelse, hvis man mærker, at det er ens behov.

Lørdag vil fokus være på nervesystemet og regulering af traumer og følelser. Dette er vigtigt, for at kunne slippe vores traumer, slippe vores forsvarsmekanismer og sætte de rette grænser for os selv ( som også er det primære arbejde, hvis du vil slippe overspisninger)

Du vil blive introduceret til forskellige øvelser, du også kan arbejde videre med hjemme. Vi skal  arbejde med opbygning af nervesystemet og sunde, nye måder at håndtere livet på (så du ikke skal bruge maden som hjælp), så dit liv bliver meget mere i overensstemmelse med dig, hvor du er i dit liv nu, og der hvor du gerne vil hen. 

 

Søndag vil vi have fokus på at samle op, dele og blive bevidst om, hvad du skal arbejde videre med, når du kommer hjem. 

 

Praktisk info

Dato og tidspunkt:
Fredag d. 10. januar kl. 16.00 til søndag d. 12. januar kl 12.00 2025

Adresse: Strandgården, Bundgarnet 45, 4780 Stege, Møn.

Under hele opholder vil vi sørge for lækker, sund mad og drikke, så du blot skal fokusere på dig og din proces.


Mere præcis pakkeliste følger ved tilmelding, men primært fokus er behageligt tøj, du kan strække kroppen i, og varmt tøj til at gå en tur ved vandet.


Pris for retreatet

5.000 kr. alt incl.

 

Der er kun 10 pladser og de tildeles efter "først til mølle" princippet. 
 

UDSOLGT
bottom of page